Der er meget, der taler for en kompostbunke, hvis man har mulighed for at have sådan én: det er en god måde at komme af med køkken- og haveaffald, det giver – tiltrængt – plads i affaldscontaineren og sparer turen til genbrugspladsen (eller værdiparken).  Sidst men ikke mindst er det en mulighed for at gøre noget godt for miljøet og helt jordnært:  forbedre jordbunden i haven eller krukkerne med den kompost, der kommer ud af det.

Så hvordan kommer vi i gang? Det nemmeste er at tage i det nærmeste byggemarked og købe en kompostbeholder.  Den skal helst ikke stå i direkte sol og gerne i skyggen, da komposten ellers kan udtørre.  Det kommer helt af sig selv, for kønne er de ikke, så det er ikke oplagt med en plads i solen.

Når det er på plads, er det vigtigt at være opmærksom på blandingsforholdet mellem ’grønt’ og ’brunt’ affald, så komposten ikke enten bliver for smattet eller for tør:

  • Grønt affald: græs, planter, køkkenrester, (dog ikke kød- og benrester) frugt og grønt (dog ikke kogte), osv.
  • Brunt affald: Gamle blade, tørret græs el. hø, og træ i små mængder – herunder også UniFinas komposterbare COMPOSTELLA produkter (papirposer, 4i1 Køkkenpapir mm.) og beholderen til Mulieres’ vaske- og rengøringsmiddel.

Brunt og grønt stables i små lag og blandes efter et par dage. Engang imellem skal der stikkes lidt dybere med greben og blandes fra top til bund for optimal kompostering.  Hjælper det stadig ikke, kan der sættes lidt mere fut i komposteringen med kompostorme, som kan købes i byggemarkedet eller ved at tilføje en skovlfuld fra naboens kompostbunke – skulle han have en sådan.  Læs mere om etablering af kompostbunke HER.

What’s not to like? Rotter! Undgå rotter ved ikke at komme kød- og benrester samt kogte frugt- og grøntsagsrester i kompostbunken.  Det holder rotterne ude af bunken.  Se også denne video for flere tips om, hvordan kompostbunken kan rottesikres.